Vielsen: Vielsen blev holdt i Nees Kirke, Nøragervej 8A, 7570 Vemb. Kirken er en romansk kirke opført af marksten i 1400-tallet. Altertavle i renæssancestil og prædikestol i barokstil. Kirken bærer stærkt præg af det tidligere ejerforhold under herregården Ulfsund. Kirken er restaureret i 1938, hvor tårnet også blev opført. Kirken ligger højt med kig ud over fjorden på den ene side og mod herregården Ulfsund på den anden side. Simon holdte en fantastisk og personlig tale til vielsen, og vi havde valgt “linjedanser”, “op alt den ting”, “det så yndigt at følges ad” & “dejlig er jorden”, som blev sunget i kirken.

Bryllupsfesten: Vi har valgt at holde vores bryllup Nørre Vosborg. Vi var fra vores første besøg imponeret over overgivelserne, hvor man træder ind i en anden tid samtidig med at Nørre Vosborg står i samspil med nye og moderne rammer, så man både får det højtidlige og den afslappede atmosfære.
Nørre Vosborg er en herregård syd for Vemb. Herregården blev grundlagt omkring 1575 og omfatter et firefløjet anlæg med tilhørende avlsgård. Hovedgårdens bygninger stammer fra de fire århundreder fra 1500-tallet til 1800-tallet. Herregården blev i 2004 erhvervet af ejendomsselskabet Realea A/S og restaureret. Restaureringen blev afsluttet i april 2008.
I 1800-tallet har flere prominente gæster besøgt herregård. Bl.a. var H.C. Andersen på sommerophold i 1859, hvor han fik tid til at digte, lave papirklip og fantasere om stedets mange spøgelser.
I kan læse mere om Nørre Vosborg via følgende link!